Jeg tror, ​​det var i 2006, eller lige før, da jeg var i meditationsrummet og hang på min daværende lærers læber, og jeg pludselig fik denne tanke: "Det vil jeg!" Jeg vil ledsage folk og gøre det muligt for dem at få disse "aha"-oplevelser, som jeg er blevet givet så mange gange på min vej.

Jeg vil være en del af deres udvikling og have lov til at være vidne til, hvordan de vokser, hvordan skatte genvindes fra konflikter, hvordan frihed opstår fra begrænsninger, og hvordan afslapning følger. Jeg vil se folk ånde lettet op og glæde sig, fordi en brik i puslespillet i deres liv er blevet samlet igen. Jeg vil modigt lede dem gennem ilden, vel vidende at i min varetægt kan varmen ikke skade dem. Det er det, jeg vil, og samtidig vil jeg have, at vi skal have det sjovt og grine... og så bogen af Marshall Rosenberg i mine hænder.

Efter det første introduktionskursus vidste jeg, at jeg ville være træner. Siden da har jeg søgt efter min vej, og hver korsvej gør mig rigere på erfaringer. Det er disse oplevelser, jeg forsøger at gøre håndgribelige i mine seminarer. Det er alt. Der er intet andet.

Ikkevoldelig kommunikation er for mig et bindeled, en bro, ikke kun mellem individer eller mellem folkeslag, men også en bro til at integrere gamle spirituelle traditioner og visdom i hverdagen.