En meget inspirerende person for mig spørger mig en dag: "Vil du gøre for at være eller være ved at gøre?"
Jeg er rystet af spørgsmålet. Jeg, som forgæves har forsøgt i seks lange år at være til i stedet for at gøre, forstår endelig, at min ubevidste søgen efter anerkendelse og selvtillid, og at mit umættelige behov for præstation og realisering, ganske enkelt forhindrer mig i at være den, jeg er, gennem hver eneste handling, jeg foretager mig.
Min drøm er der: at være med til at skabe en verden, hvor alle tør være dem, de virkelig er, og legemliggøre de værdier, der ligger dem nært. En verden, hvor børn lærer at være fra en tidlig alder, og ikke bare hvordan man gør, som vi bliver lært i skolen, og så i den professionelle verden. En verden, hvor det at leve sammen betyder at lytte til sig selv og udtrykke sig, mens man lytter til den anden, i åbenhed og venlighed, over for sig selv og over for den anden. En verden, hvor kommunikation er lig med at søge kvaliteten af forbindelsen og relationen, før man overvejer løsninger og handlingsmuligheder.
Endelig en verden, hvor nutidens unge i morgen vil være autentiske, ansvarlige og bevidste voksne; hvor organisationer vil blive ledet af inspirerede og inspirerende ledere og befolket af mænd og kvinder, der er motiverede og glade for at samarbejde om deres virksomheds succes.
Jeg byder dig velkommen til mit livssted, der er befordrende for helbredelse (se første video nedenfor).
Une personne très inspirante pour moi me demande un jour : « veux-tu faire pour être ou être en faisant ? … »
Je suis ébranlée par la question. Moi qui cherche en vain, depuis six longues années, à être plutôt que faire, je comprends enfin que ma recherche inconsciente de reconnaissance et de confiance en moi et que mes insatiables besoins d’accomplissement et de réalisation m’empêchent d’être qui je suis, tout simplement, à travers chaque acte que je pose.
Mon rêve est là : contribuer à co-créer un monde dans lequel chacun ose être qui il est vraiment et incarne les valeurs qui lui sont chères. Un monde où les enfants apprennent à savoir être dès leur plus jeune âge, et pas seulement à savoir faire, comme on nous l’enseigne à l’école, puis dans le monde professionnel. Un monde où vivre ensemble signifie s’écouter soi et s’exprimer tout en écoutant l’autre, dans l’ouverture et la bienveillance, envers soi et envers l’autre. Un monde où communiquer équivaut à rechercher la qualité de la connexion et de la relation avant d’envisager des solutions et des pistes d’actions.
Un monde, enfin, où les jeunes d’aujourd’hui seront demain des adultes authentiques, responsables et conscients ; où les organisations seront dirigées par des leaders inspirés et inspirants, et peuplées d’hommes et de femmes motivés et heureux de coopérer à la réussite de leur entreprise.
Je vous accueille dans mon lieu de Vie, propice au ressourcement
