Mit møde med Ikkevoldelig Kommunikation (NVC) kom på et vigtigt vendepunkt i mit liv.

Efter at have afsluttet universitetet tilbragte jeg næsten 30 år i erhvervslivet, hvoraf den sidste halvdel i lederstillinger i globale virksomheder. Når jeg ser tilbage, ser jeg nu, at jeg var i en konstant tilstand af stræben og overlevelse – mens jeg dybt inde længtes efter ægte forbindelse og forståelse, selvom jeg ikke var bevidst om det på det tidspunkt.

Til sidst blev denne måde at leve på uholdbar, og jeg befandt mig i en dyb personlig kamp. Omkring det tidspunkt stødte jeg på NVC. Næsten samtidig begyndte COVID-19-pandemien. Jeg tog den modige beslutning at trække mig tilbage fra min lederkarriere og flytte til Itoshima, en kystby i Fukuoka-præfekturet, uden en klar plan for, hvad der skulle komme derefter.

Hvad jeg vidste, var, at jeg ville leve i overensstemmelse med min sjæls længsler og forbinde mig dybere med mig selv, andre og naturen. NVC blev en essentiel ledsager i denne overgang og hjalp mig med at forstå, hvorfor jeg havde kæmpet, og hvad der havde ført mig til en følelse af udbrændthed.

Selvom jeg var tiltrukket af NVC fra starten, var min læringsrejse ikke altid let. Selvfølgelig betyder det at studere NVC ikke, at der kun sker behagelige ting. Jeg måtte møde både behagelige og ubehagelige følelser, bemærke, hvornår jeg blev fanget i domme, og lære at forholde mig til mig selv med medfølelse. Gradvist, gennem praksis, begyndte jeg at internalisere disse evner.

For mig er NVC en livslang vej til læring og levevis - en betroet ledsager i mit liv. Jeg håber, at det at dele mine personlige erfaringer og læring også kan være til støtte for andre.

Fremadrettet håber jeg at kunne engagere mig mere dybt i organisationsudvikling baseret på NVC-principper.
Derudover vil jeg fortsat fokusere på at bringe NVC til erhvervsfolk og støtte lokale forandringsmagere i Itoshima. Jeg sigter mod at være med til at skabe kulturer præget af empati, samarbejde og autenticitet - både på arbejdspladser og i lokalsamfund.