Mit liv har været dybt påvirket af krigen og opløsningen af det tidligere Jugoslavien i 1990'erne, da min hjemby Vukovar i Kroatien blev alvorligt ødelagt. Krigen i mit eget land intensiverede mit behov for og min søgen efter fred i verden, hvilket i sidste ende førte mig til Ikkevoldelig Kommunikation (NVC). Jo mere jeg dykkede ned i NVC, jo klarere blev det for mig, at når vi søger fred og harmoni i verden, skal vi starte med hvert enkelt menneskes (universelle) menneskelige behov.
Udover at lære og praktisere NVC, har jeg også opnået et diplom i humanistisk rådgivning fra Academy for Counselling and Coaching (ACC) i Holland. Dette var en del af mit ønske om konstruktivt at bruge min livserfaring og viden til at hjælpe andre med at se ind i sig selv og finde det lys, som alle efter min mening bærer i sig. Derfor har jeg indtil for nylig primært brugt NVC til at vejlede folk i individuelle sammenhænge i min rådgivnings- og coachingpraksis.
I løbet af de sidste par år er jeg dog begyndt at tilbyde NVC-træning, som har varieret i indhold og temaer: fra introduktion til det grundlæggende i NVC, via individuelle dansegulve (efter Bridget Belgrave & Gina Lawries Dance Floors) til Beauty of Needs-workshops. Jeg har faciliteret træning både personligt og online, og jeg har tilbudt dem på engelsk såvel som på serbisk og kroatisk.
Gennem min livsrejse og oplevelser med tab gennem årene er jeg blevet bevidst om, hvor vigtigt det er at sørge fuldt ud for at leve fuldt ud. Derfor valgte jeg i 2021 at følge David Kesslers allerførste sorgundervisercertificeringsprogram. Mindre end to år senere var jeg i stand til at anvende meget af min læring og tidligere oplevelser med tab og sorg, såvel som min NVC-praksis, da Jerry, min elskede partner (i livet og på min NVC-rejse), pludselig døde i 2023.
Gennem min beslutning om bevidst og intentionelt at omfavne sorgprocessen, blev jeg bevidst om, at der nærmest er en nødvendighed for "normalisering" af sorg i vores daglige interaktioner og på samfundsniveau. Sorg, som ikke bliver vidne til, anerkendt, bearbejdet og/eller udtrykt på en eller anden måde, vil meget sandsynligt udvikle sig til et "tragisk udtryk for behov", såsom øget splittelse og vold blandt og mellem grupper af mennesker og nationer, fremmedgørelse, følelsesløshed og afhængighed samt en række andre lidelser i vores samfund, både på individuelt og gruppeniveau.
Det, jeg brænder for at kommunikere nu, er, at sorg både er en vej til og et fuldt udtryk for livet, der skal omfavnes og leves. Jeg planlægger at udvikle og tilbyde træning, der vil forene min viden og erfaring med tab og sorg med min viden og livsstil inden for NVC. Og jeg ønsker at samarbejde med andre NVC-trænere og sorgterapeuter om dette.
