Mit navn er Claudia Vallina Fabre, og jeg blev født i Mexico City den 19. december 1962. Jeg er mor til to børn, Cecilia på 32 år og Mauricio på 30 år. Jeg bor i byen Puebla.
Antonio Kuri inviterede mig til at deltage i min første workshop i ikkevoldelig kommunikation (NVC); fra det øjeblik begyndte den måde, jeg forholder mig til mig selv og andre, at ændre sig. Jeg har opdaget, hvor smukke mennesker er, sammen med den mangfoldige kompleksitet i os. At leve fra et sted med ikkevold har givet os mulighed for virkelig at se hinanden, at anerkende vores menneskelige værdighed og dybden af vores væsen. Jeg har rørt vidunderlige hjerter og fået kontakt med utrolige mennesker.
Jeg er involveret i PATOLI (https://www.patolipuebla.org/), et socialpædagogisk projekt, der fremmer den integrerede udvikling af børn og unge, der lever under vanskelige og sårbare forhold. Målet er at forbedre deres læsefærdigheder, opdage muligheder for selvudvikling og praktisere livsfærdigheder (som defineret af WHO) i deres søgen efter selvstændiggørelse og potentiale til at ændre deres virkelighed.
Min dybeste stræben er at leve NVC's spiritualitet i mit daglige liv, at imødekomme mine egne behov, samtidig med at jeg tager hensyn til andres behov, at fremme et samarbejdsvilligt fællesskab baseret på empati og kontinuerlig læring og at arbejde hen imod at skabe social forandring på dette smukke sted kaldet Jorden, hvor vi alle sameksisterer.
I takt med at jeg fortsætter med at leve bevidst i overensstemmelse med mine behov, har jeg faciliteret workshops og konferencer om NVC, empati og mægling. Jeg nyder især at facilitere med unge mennesker. Hver gang jeg faciliterer, oplever jeg en utrolig forbindelse med både mig selv og deltagerne, hvilket bidrager enormt meget til mit liv. Jeg føler mig meget tilfreds og glad.
Mi nombre es Claudia Vallina Fabre, nací en la ciudad de México el 19 de diciembre de 1962. Soy mamá de dos hijos, Cecilia de 32 años y Mauricio de 30. Vivo en la ciudad de Puebla.
Antonio Kuri, me invito a participar en mi primer taller de CNV; desde ese momento empezó a cambiar la forma de relacionarme conmigo y con los demás, he descubierto lo hermoso que somos los seres humanos y al mismo tiempo nuestra diversa complejidad. He descubierto que viviendo desde la No Violencia somos muy capaces de vernos unos a otros, de ver nuestra dignidad humana y la profundidad de nuestro ser. He tocado corazones maravillosos y conectado con personas increíbles.
Participo en PATOLI; (https://www.patolipuebla.org/) es un proyecto social-educativo que promueve el desarrollo integral de niños/niñas y adolescentes que viven en condiciones adversas y de vulnerabilidad; para que mejoren sus niveles de alfabetización, descubran oportunidades de superación y practiquen las habilidades para la vida (OMS), buscando su auto empoderamiento y así puedan cambiar su realidad.
Mi anhelo más profundo es, vivir la Espiritualidad de CNV en mi cotidianidad, cuidando mis necesidades y buscando cuidar la del prójimo, tener una comunidad colaborativa, de empatía y de aprendizaje y trabajar para hacer un cambio social en este bello lugar llamado Tierra en donde todos cohabitamos.
Durante mi proceso de vivir desde la conciencia de mis necesidades, he facilitado talleres y conferencias sobre CNV, empatía, mediación, me gusta facilitar sobre todo con adolescentes y jóvenes y cada vez que estoy facilitando hago conexión increíble conmigo y con los participantes, esto contribuye muchísimo a mi vida me siento muy plena, muy feliz.
