Jeg studerede folkeskolepædagogik. De mest formative oplevelser i mit liv fandt sted gennem mine interaktioner med min familie og dem omkring mig. Det var netop disse interpersonelle relationer, der gjorde mine indre mønstre og følelsesmæssige sår øjeblikkeligt tydelige for mig under certificeringsprocessen – og som jeg fortsat gør den dag i dag.

I 2016 arbejdede jeg som lærer på en offentlig skole i Schweiz, da jeg var vidne til en situation, hvor børn blev straffet af en lærer. Scenen udløste en stærk reaktion i mig, hvilket fik mig til at søge en samtale med skoleadministrationen og den pågældende lærer. Jeg mislykkedes dog i mit forsøg på at overbevise dem om, at straf ikke er en konstruktiv måde at håndtere børn på.

I min søgen efter et fællesskab centreret omkring samarbejde, lighed og relationer stødte jeg på Ikkevoldelig Kommunikation. Til min overraskelse indså jeg hurtigt, at min reaktion på hændelsen i skolen havde langt mere at gøre med min egen indre dynamik end med læreren selv. Samtidig begyndte jeg at forstå, at strafpraksisser er rodfæstet i en lang historie med sociale dominansstrukturer.

Gennem processer af selvempati kom sår, som jeg havde oplevet og været vidne til i min barndom, frem i lyset. Jeg er dybt taknemmelig for mine empati-venner og trænere for disse oplevelser, da de har åbnet en ny vej til forbindelse og indre vækst for mig. En anden kilde til styrke for mig er tanken om, at der er noget større, der støtter og styrker mig selv i vanskelige og smertefulde tider. Fra dette er der vokset en dyb tillid til, at noget værdifuldt kan opstå selv fra smertefulde oplevelser.
Selvtranscendens, selvempati og viden om traumer og magtstrukturer danner fundamentet for mit arbejde som træner i dag. De gør det muligt for mig at møde mennesker med nærvær, værdighed og åbenhed.

I dag fylder det mig med glæde og formål at ledsage børn i deres vækst – ikke mindst som mor til to førskolebørn og i et levende familieliv, hvor mange børn ofte kommer sammen. Derudover deler jeg principperne for ikkevoldelig kommunikation med institutioner som skoler, kirker og familier. Jeg leder øvelsesgrupper og arbejder som familiemægler. Jeg arbejder også på et bogprojekt for forældre og skoler.

Jeg er særligt engageret i at skabe rum, der går ud over forenklet enten/eller-tænkning, hvor nuancerede oplevelser er mulige. Jeg er glad for at være en del af det internationale NVC-fællesskab og for at dele dette arbejde med omsorg som officiel repræsentant for Center for Nonviolent Communication.